Flod som varit dansk tysk gräns
Hver del skulle have sin egen forfatning for sine interne forhold. Efter sammenbruddet i krigen blev Bluhme igen tilkaldt som udenrigsminister for at gennemføre den pinefulde fredsslutning. For dem fælles anliggender, finanser, forsvar og udenrigspolitik, skulle der dog snarest muligt skabes en fællesforfatning med danske og tysktalende medlemmer. Hertugdømmerne beholdt stænderforsamlingerne, men nu med besluttende myndighed.
dock sandheden var, at oprørerne i Slesvig og Holsten ikke var besejrede efter over to års krig og aldrig kunne være blevet det, så længe de tyske magter stod bag dem. Hele dette spil, hvormed den europæiske reaktion trængte ind i Danmark gennem diplomatiske kanaler, var åbenbar politisk manipulation fra stormagterne. Bluhme var en af enevældens embedsmænd, der gjorde lynkarriere i kancellierne og derfra gik over og blev politiker i Rigsdagen.
Tanken ifall en budbringer, der bevægede sig med lysets hastighed gennem kablet, var svimlende, helt H. Telegrafen bragte landsdelene nærmere sammen og satte Danmark ind i en europæisk helhed. dem ventede blot på en gunstig konstellation inom den europæiske magtbalance for at åbne konflikten igen. Indtil sommeren var ministrene nationalliberale. Den følgende vinter fik den nye danske premier- og udenrigsminister C.
Bluhme mere eller mindre dikteret fredsordningen af stormagternes gesandter i København. Den danske regering havde stadig den statelige A. Moltke som premierminister. Han havde talent for at løse de sværeste problemer. inom de samme måneder, hvor aftalerne blev gennemført, skete to reaktionære statskup i Europa.
Dansk-tyska kriget år 1864 – en dansk katastrof
Det første var helt enkelt: hvordan kunne man i Danmark opretholde illusionen om ett harmonisk dansk-tysk helstat, når rigets værste fjender, slesvig-holstenerne, fortsat boede i hertugdømmerne og hadede alt dansk af et godt hjerte? inom efteråret blev de nationalliberale ministre på zarens forlangende afløst af nogle passende konservative embedsmænd. For datiden var telegrafforbindelsen en utrolig mekanisk revolution.
Signalerne var ikke til at tage fejl af. Som udenrigsminister lykkedes det ham at ordne forholdet til stormagterne efter Treårskrigen, og han kom til at stå såsom garant for helstatspolitikken. Der gjaldt forskellige arveregler for hver af monarkiets dele, og stormagterne, særlig den russiske zarfamilie var ved familiebånd arveberettiget. Danmark skulle være en firedelt helhed, kongeriget plus de tre hertugdømmer.
Junigrundloven gjaldt kun for kongeriget, medens Slesvig og Holsten fortsat havde de gamle stænderforsamlinger. Her plats en herlig tumleplads for storpolitisk diplomati og gode muligheder for indblanding i dansk politik. Det skulle forestille at være til fordel for Danmark, men det stillede regeringen over for et politisk og to statsretlige problemer. Tidsskriftet Nemesis gav i denne allegoriske berättelse af, hvordan disse præster og andre offentligt ansatte, der var kommet ud at svømme nationalt set, efter krigen trods alt blev reddet af den danske regering, enten tillsammans med en pension eller med et nyt embede i kongeriget.
Han ønskede som nævnt land fortsat udelt — og så fandt denne, at de danske nationalliberale var alt for liberale, og han havde magt til at blande sig også i intern dansk politik. Det var en offentlig hemmelighed, at kongen ikke kunne få børn, så den oldenborgske kongestamme ville uddø med ham. Den første statsretlige hovedpine var forfatningsspørgsmålet.
Det dansk-tyske dilemma
Helstatsordningen blev fastslået i en række aftaler. Og for at binde Danmark fast til denne umulige konstruktion gennemtvang russerne også udnævnelsen af to tysktalende ministre i København, én for Slesvig og én for Holsten. Tegningen hentyder til situationen i efteråret , da kredsen omkring grevinde Danner og bondevennerne inom Rigsdagen forenede sig om at vælte den nationalliberale regering Hall.
Kong Frederik var konstitutionel konge i Danmark, men enevældig i hertugdømmerne. Tegning af J. Efter Treårskrigen blev mange danske embedsmænd i hertugdømmerne udskiftet som følge af deres mindre loyale holdning under krigen. Dette passede ikke den russiske zar. Freden med Preussen og siden med oprørerne blev trumfet igennem af Rusland for at sikre, at hertugdømmerne forblev danske. Hvis de blev tyske, kunne det ændre magtbalancen på kontinentet.
Det var den såkaldte Ejderpolitik , opkaldt efter den lille flod, som adskiller dem to hertugdømmer. De håbede stadig på, at Danmark og Slesvig kunne slås sammen beneath én forfatning, medens Holsten skulle knyttes til Det tyske Forbund som et uafhængigt tysk hertugdømme. Det andet retlige problem i forhold til hertugdømmerne var arvefølgen efter Frederik 7.